ALRØ TUREN 2023
Tekst og fotos: Ejgil Basselbjerg
Første stop på turen med BæksBus med Aksel bag rattet var ved Naturcenter Harrild Hede. Her var der kaffe og rundstykke fra bussen, inden vi kørte videre over det bakkede landskab og til Alrø med besøg i kirken. Herfra udsigt over marker, der skråner ned mod vandet til alle sider. Bebyggelse er mest ældre og små landbrug, sommerhuse vil de ikke have derovre og overnattende i autocampere håber øboerne stopper inden næste år.
Aksel fortalte, at forfatteren Morten Korch havde boet på øen, og derfor kan man både finde Alrøs Bakkegaard og Møllegaard i hans fortællinger, og filmen ”Det skete på Møllegaarden” blev optaget her. Gården er særdeles rengjort og omdannet til restaurant og man kan sidde og spiser i de gamle grisestier. Vi fortsatte til kroen med kæmpe tarteletter og samlinger af speciel kunst både udenfor og inde. Det er tarteletmester Lene, der sammen med en anden startede og har kroen. Efter at hun havde tilberedt tarteletfyldet, og de mættende tarteletter var spist, fortalte Lene interessant og humoristisk om stedet, historien og kunsten både omkring kroen og på øen, som hun har sat aftryk på.
Det første de anskaffede, var en kunstig ko til blikfang, så kunder kunne finde spisestedet. Det blev efterhånden til mange komodeller, meget andet og sjove skilte med ordsammensætninger. En omtale af det helårs julepyntede toilet og legetøj fik vi også. Efter fortællingen viste tarteletmesteren sin bil frem, en særdeles pyntet bil, Audi TT med tegneserier af Morten Ingemann fra Ekstra Bladet. Flere deltagere i turen fotograferede bilen tæt på, det gjorde jeg også af bilens venstre bag-skærm. Jeg har sløret hvad der ikke må vises på Facebook.
Efter besøget på den flade Alrø fortsatte vi til det bakkede fastland med besøg i Vær kirke med den fra historien kendte rigskansler Griffenfeld, der ligger fornem begravet her. Hvorfor han ligger her, fik vi ikke noget at vide om, men det kan man læse om på nettet. Videre til Den Genfundne Bro 20 km nord for Horsens. Her var der eftermiddagskaffe fra bussen, inden vi kunne kigge på symbolet på smuk, gammel, industriel ingeniørkunst. Broen blev opført til smalsporsjernbane og nu er den for gående og cyklende. Broen er 13,4 meter høj, 50 meter lang, bygget i 1899, tildækket med jord i 1929, genfundet og udgravet i 2014.
Videre forbi Vrads og Bryrup med de flotte bakkede landskaber med snoede veje, der nærmest ligner skotsk højland, fortalte Aksel, og at vi ville være i Aulum Fritidscenter, til aftensmad kl. 18.00. Med den rigtige chauffør var vi fremme præcis til tiden til særdeles veltilberedt grisesteg med sprød svær. Citronfromage så vellykket som den plejer at være. Og med kvik og høflig betjening på stedet. Så endnu en vellykket dag i passende letskyet vejr.
TULIPANMARKEN I FOLE OG GRAM SLOT
Her er mine billeder fra turen og forklarende tekst for dem, der ikke var med. Første stop var i Tarm med den overdækkede rasteplads. Her var der kaffe og rundstykker inden turen gik videre mod syd omkring Ribe med den kendte sky linje og videre til tulipaner.
Her fortalte den ene af ejerparret Annelise om årets gang i tulipanmarken. Hun undskyldte ved foto, at hun var i arbejdstøjet, men det må være meget naturligt. Hun fortalte, at vi gerne måtte gå mellem rækker, men naturligvis ikke træde på planter.
Videre til Gram Slot ikke langt derfra. Her var frokosten klar i den gamle hestestald. Flot sat i stand, god plads til alle ved bordene, velskænket fadøl og en lækker sandwich med røget okse, salat og dressing. Særdeles mørt, velsmagende og råvarer var fra stedet, som vi besøgte og hørte mere om senere.
Og det var jo Sanne, den ene af ejerparret, der fortalte og viste rundt. ”Skal vi købe et slot, skat?” spurgte ægtemanden Svend Brodersen i 2007, da slottet, der havde stået tom og uden vedligeholdelse i 25 år, og tilhørende store landbrug. Siden da har de skabt en alsidig virksomhed, der omfatter events som koncerter, fester, kurser og konferencer samt et stort økologisk landbrug med 900 køer og planteavl. Produkter leveres til Rema1000, som også er medejer. Ca. 90 personer beskæftiges i de forskellige afdelinger. Svend så vi ikke, han var i gang i marken med forårsarbejdet, og Sanne er også i gang med at fjerne støv og andet, når hun ikke giver rundvisning. Så slet ingen tid til at være gammeldags slotsfrue.
Familien bor i slottets ældste fløj, østfløjen, der blev bygget omkring 1470, mens syd- og vestfløjen er offentligt tilgængelige og bruges til rundvisninger, fester og kurser. Gram Slot er en kulturinstitution med levende formidling af historie, arkitektur, kultur, landbrug og natur, skriver de på deres hjemmeside.
Sanne viste rundt i den gamle kostald, der som hestestalden bruges til restaurant og festsal. Videre til den holstenske lade, der bruges til store koncerter og sønderjysk kaffebord én gang hver måned. Rundturen fortsatte til slottet, og Sanne fremviste det forskellige stuer og sale, der udlejes til fester. Ved overtagelsen var slottet næsten tømt for inventar, men Sanne fremhævede den gamle stemmeurne, der er bevaret fra afstemningen i 1920. Fra jagtstuen var der god udsigt over parken, som der desværre ikke var planlagt tid til at gå rundt i. Men den kan man bare besøge, hvis man kommer der forbi. Som Sanne sagde, det første ægteparret gjorde, da de overtog, var at fjerne adgang forbudt skilte og erstatte dem med velkommen skilte.
Chauffør Ib fra BæksBus valgte stort set den samme rute hjem som på udturen. Og sidste punkt på programmet var aftensmad i Højmark forsamlingshus.
Skrevet af Ejgil Basselbjerg
Heldags tur til Samsø
med 56 glade medlemmer
Vores heldagstur til Nationalpark Vadehavet og Klægager gård. 2021
Med 43 glade medlemmer.
Turen startede fra Vemb station kl. 7.30 så gik det sydover med højt humør, og vores dygtige humørfyldte chauffør Aksel, han startede med at fortælle lidt om turen, og som sædvane sjove historie og anekdote. Vores første stop Ribe P. pladsen ved engen hvor vores bus kaffe med rundstykker og en lille én blev nydt. Herefter gik turen videre mod Rømø dæmningen og Rømø hvor Aksel styrede os sikkert rundt på øen til de forskellige seværdigheder, blandt andet St. Clemens Kirke med sine sjove kroge som hang ned fra loftet hvor kommandørerne kunne hænge deres hatte og med familienavne på stolerækkerne, og udenfor er Mærsk McKinney Møller familiegravsted. Herefter videre tilbage til fastlandet og Klægager gård Den Gamle Digegreves Gård hvor vi blev modtaget af Christian Lorenzen som er 6. generation på gården han fortalte om gården og den oprindelse herefter gik vi ind for at få vores middagsmad. Efter overstået middag gik turen med Christian Lorenzen som guidede os rundt i marsken hvor han fortalte rigtig meget om området og dens beboere sammen med små anekdoter, et eksempel var at man kun kunne blive digegreve hvis man var fyldt 60 år og vejede mindst 100 kg., her var der så at nogle der kom med en kvik bemærkning om at dette måske lige var noget for vores formand. Tilbage til gården hvor den stod på eftermiddagskaffe med et bid af det Sønderjyske kaffebord som består af 7 bløde, 7 tørre og 7 hårde kager, vi fik en af hver slags, altså 3 kager, Ruth Lorenzen, Christian kone fortalte om kagebordet og dens tilblivelse. Mæt på mad og oplevelser satte vi snuden hjemad mod Vemb dog gjorde vi holdt for at spise aftensmad i Højmark sognegård hvor vi fik en rigtig lækker 2 retters menu bestående af Flæskesteg med gemyse og til dessert frugt trifli hertil blev der serveret 1 øl,1 sodavand eller 1 glas vin, alt sammen var med i prisen. Herefter videre mod Vemb og godt mætte og trætte efter en lang og begivenhedsrig dag. En tak skal lyde fra bestyrelsen for jeres gode humør.